De 7 grundholdningerne i mindfulness er indbyrdes afhængige og den ene holdning åbner op for den anden. Grundholdningerne er forudsætningen for praksis og kan være en hjælp til forståelse af, hvad der evt. forhindrer os i, at forblive nærværende.
Ikke-dømmen
Ikke-dømmen vil sige at opleve tingene som de er, lige nu, uden at dømme og kategorisere oplevelsen, og uden at forsøge at ændre den. For de fleste af os sker bedømmelserne automatisk, uden at vi er bevidste om det. Dette fører til, at vi reagerer udfra en ubevidst fortolkning af det oplevede, i stedet for udfra den egentlige virkelighed. Vores reaktioner kommer til at foregå på rutine og vi kan dermed let blive ufleksible i vores handlinger. I meditationen øver vi det ikke-dømmende sind, ved blot at betragte de tanker, følelser og kropslige fornemmelser, der kommer og går, hvad enten de opleves som behagelige, ubehagelige eller måske mere neutrale. Vi træner at observere, uden at bedømme, analysere og kategorisere.
Tålmodighed
Mange af os lever et hektisk liv, med stor foranderlighed og konstant underholdning. Der tales meget om, at udnytte tiden bedst muligt. Indimellem bliver vi utålmodige og vil gerne forcere tingene, både når det gælder forandringer i den ydre verden og vores indre udvikling. Når vi er utålmodige, har vi fokus på fremtiden og utålmodighed kan blive en forhindring for at være nærværende, i forhold til det vi er i gang med.
Åbenhed – Nybegynderens sind
Nybegynderens sind er modsætningen til det, at reagerer automatisk på det vi møder. Det lille barn møder verden med nybegynderens sind, uden forudfattede antagelser, forestillinger og holdninger. Vi har altså alle evnen til at møde verden med et åbent sind, men som voksne kommer vi let til at tage det velkendte for givet, og vores erfaringerh kan komme til at forhindre os i at se tingene, som de virkelig udspiller sig. Når vi har forventninger og fantasier om, hvordan noget skal foregå, er vi dybest set ikke åbne for det der viser sig. I mindfulness træner vi det, at opleve ting, som var det første gang vi blev præsenteret for dem. Når vi er bevidst opmærksomme undersøger vi, med nysgerrighed, vores indre og ydre oplevelser.
Tillid
I mindfulness handler tillid, blandt andet, om tiltroen til vores egen fornemmelse af, hvad der er rigtigt og forkert for os, hver især. I et informationssamfund som vores, bliver vi konstant bombarderet med oplysninger om, hvad der er den rigtige levevis, når det gælder kost, motion, arbejdsliv, kærlighedsliv osv. I mindfulness handler tillid om, at noget er rigtigt, fordi vi oplever, at det virker for os, frem for at nogle har fortalt os, at det er rigtigt. Vi ved alle hvad der er bedst for os hver især, og det er tilliden til denne viden der styrkes, når vi skærper bevidstheden om – og anerkendelsen af vores egne tanker, følelser og kropsfornemmelser. Man kan sige at vi, igennem mindfulnesstræning, tager autoriteten hjem til os selv.
Ikke- stræben
Når vi er stræbende, kredser vores tanker om fremtiden. På den måde, begrænses vores mulighed for at åbne op for nuet. I selve meditationen, kan der være en tendens til at ville opnå noget bestemt; afslapning, tanketomhed eller smertestillelse. Denne stræben kan, i sig selv, forhindre os i at fordybe os i meditationen. Mindfulness handler om, at være med det der allerede er, frem for at være med noget vi håber på skal komme.
Accept
Accept handler om at tillade det der er. Frustration og lidelse opstår ofte, fordi vi hænger fast i, hvordan noget burde være, frem for at acceptere det som er. Vi kender alle det at gå rundt med en forventninger om, at alting bliver bedre, når noget er overstået, eller noget bestemt er opnået. I vores iver efter, at noget skal gå væk, eller blive anderledes, forsøger vi at fortrænge det som er til stede, og vi glemmer, at vedvarende forandring kommer, igennem anerkendelse af det som allerede er. En sådan accept kan ikke fremtvinges, men den vil komme efterhånden, når vi praktiserer. Igennem mindfulness lærer vi, at se på os selv, præcis som vi er, i et givent øjeblik. Vi ser det der sker og anerkender det. Vi træner at opholde os ved- og forholde os åbent og ikke dømmende til de forskellige følelser, tanker og sanseoplevelser der kommer.
At give slip
At give slip betyder at turde slippe tingene, hvad enten det er en vane, en forestilling, en relation, en norm eller et selvbillede etc.. Når vi holder fast i ting, mønstre, vaner, relationer, vores fortid, eller historier om os selv, er det ofte fordi det giver os tryghed og måske en følelse af kontrol. Igennem mindfulness, kan vi opnå en fornemmels af kontrol og stabilitet, som er uafhængig af ydre omstændigheder. Igennem træningen bliver vi opmærksomme på, at der er bestemte tanker og følelser vi forsøger at holde fast i og andre, som vi forsøger at skubbe væk. At give slip betyder ikke, at glemme eller forkaste følelser og oplevelser, men at tillade de forandringer, som sker hele tiden. Øjeblikket der hele tiden ændrer sig. At give slip kræver mod, og frygten for det ukendte, kan være en stor udfordring.