Mindfulnessmeditation er en vej til at leve mere nærværende. At gå vågen igennem livet, forholde sig til det der sker og have sig selv med, i de ting man foretager sig.
Filosofi
I vores del af verden knytter mindfulness sig ikke til en bestemt religion, men filosofien udspringer af den buddhistiske indsigtsmeditation, Vipassana. Vipassana betyder ”at være med det der er”, hvilket vil sige, at obeservere indre og ydre oplevelser, præcis som de udfolder sig, uden vores sædvanlige mentale forestillinger.
Et liv på autopilot
At opleve ting præcis som de udfolder sig, er meget forskelligt, fra det de fleste af os er vant til. Vores erfaringer lægger sig som et slør, der ofte forhindrer os i at opleve det, som virkelig udspiller sig – direkte, og vi kommer derfor, alt for ofte, til at handle rutinemæssigt, pr. automatik, i forhold til det vi står overfor. Denne tendens bliver kun forstærket i et fortravlet liv, hvor aktiviteter konstant afløser hinanden og nærvær i nuet ofte viger, til fordel for planlægning af fremtiden, eller tanker om fortiden. Når vi, på denne måde, lever på autopilot, snyder vi os selv for at se nye perspektiver og nuancer, der kan åbne for kreativitet og bane vej for nye handlinger. Igennem mindfulnesstræning får vi øje på vores vanemæssige reaktionsmønstre og forholder os til dem, så de ikke længere styrer vores liv og begrænser vores udfoldelse.
At træde et skridt tilbage og bryde sine mønstre
Vores indre er konstant fyldt med tanker, følelser og sansninger, som vi helt naturligt bliver opslugt af, og kommer til at identificere os med. Når vi bliver opslugt af en ubehagelig tanke, følelse, eller måske fysisk smerte, vil vi automatisk reagere, ved at forsøge at ændre situationen , eller skubbe det ubehagelige væk. Dette er en naturlig reaktion, men det er i virkeligheden først, når vi forsøger at ændre eller fortrænge bestemte følelser, tanker eller fornemmelser, at det virkelige problem opstår, fordi vi kæmper imod det der allerede er til stede.
Igennem mindfulnesstræning og de grundholdninger, som er en integreret del af praksis, bliver vi bedre til at betragte disse indre processer på afstand, og ikke identificere os med dem, i samme grad, som vi måske er vant til. Når vi, i meditationen, retter vores opmærksomhed imod følelser/ tanker/sansninger, med anerkendelse og uden at skulle reagere på det vi oplever, bliver vi mindre identificeret med det og kan således bedre rumme det der er svært, eller gør ondt. Man kan sige, at vi indtager en slags vidneposition, i forhold til os selv.